Alternative jobs for er doctors,shingles treatment hydrocortisone cream,can u get rid of herpes virus,alternative medicine for ulcerative colitis uk donate - 2016 Feature

admin 02.01.2015

I gar havde jeg dette debatindl?g pa ’Altinget: energi og klima’ om det lidt storre perspektiv i klimapolitikken.
Klimaforandringerne er en alarmklokke, der ringer for at fort?lle os, at vi ma forandre vores okonomiske system – vores made at v?re og v?re til pa. Men for bade privilegerede rige lande og mindre rige lande, der ikke har lyst til at aspirere mod vores nuv?rende samfundsmodel med dens stress og jag og brug-og-smid-v?k, er klimakrisen ogsa en unik mulighed for at gent?nke hele maden, hvorpa vi har indrettet vores samfund. Derfor er vi hele tiden i alt vores arbejde – som folketingspolitikere og som bev?gelse – kritiske over for de styringsmekanismer, der forer til plyndringen af jordens ressourcer. Vores insisteren pa, at den okonomiske bundlinje aldrig ma sta alene, men altid skal legitimere sig i forhold til den sociale og den miljom?ssige bundlinje, medforer, at vi hele tiden forsoger at tvinge den politiske dagsorden derhen, hvor vi s?tter det lange lys pa og overvejer, hvilken verden vi onsker i fremtiden. Okonomien ma ikke kore pa frihjul og uden kontakt med omgivelserne; for det vigtigste i livet er nu engang alt det, der ikke nodvendigvis kan s?ttes pa matematiske formler i komplicerede okonomiske modeller.
Tidligere accepterede tilgange til og praksisser inden for forretningslivet, uddannelsessystemet, landbruget, transport, kommunikation, okonomi og sa mange flere omrader skal udfordres og ?ndres. Vi vil tale om, hvordan vi sammen udvikler fremtidens forretninger, uddannelser, landbrug osv. Og hab handler for os om de muligheder og perspektiver, der ligger i en serios b?redygtig omstilling. Det ma alternativet papege ved hver eneste lejlighed det er muligt, og forlange denne latterlige fusion oph?vet, i s?rdeleshed med den fuldst?ndige hablose minister der besidder posten. Her pa forstedagen i anden uge af COP21 er det tydeligt at se, at forhandlingerne er for tr?ge.
Det er noget af en oplevelse for mig at erfare, hvordan forhandlingerne under klimakonventionen fungerer. Jeg vil dog skynde mig at sige, at jeg mener, at vi skal beskytte og bevare klimakonventionen (UNFCCC). I samme stil mener en r?kke iagttagere af processen, at forhandlingerne kan og bor effektiviseres. Kun at forhandle om en tekst: I dag freml?gger klimasekretariatet en tekst, som alle lande sa har mulighed for at skrive ?ndringsforslag til.
Stoppe med sakaldte ”on screen” forhandlinger, som jeg ser i alle forhandlingsrummene: Dette forsog pa at sikre gennemsigtighed komplicerer maske i virkeligheden forhandlingerne, da det lader til, at landene har tendens til blindt at forsvare deres egne forslag, nar de frygter at disse er ved at forsvinde fra storsk?rmen.
At eliminere normen i klimaforhandlingerne om at ”intet er aftalt for alt er aftalt”: Man bor arbejde med mere inkrementelle aftaler, som dem der er villige og parate kan indga. Give flere forskellige ressortomrader en rolle i forhandlingerne: Ikke kun udenrigsministerierne men ogsa finans-, handel-, uddannelse osv.


Klimakonventionen er plan a og en fejlslagen proces i dette spor vil s?tte os sa langt tilbage, at konsekvenserne er uoverskuelige. Jeg tror og haber stadig pa, at vi far en god, ambitios aftale her i Paris, som sender et st?rk signal om, hvilken retning vi skal i. Jeg poster det ogsa her, for jeg synes det er nogle helt afgorende pointer, hvis man vil forsta hvor Alternativet kommer fra – og hvor vi gerne vil hen.
Vores klimakrise kan ikke isoleres fra vores grundl?ggende onske om at handtere systemkrisen.
Det er derfor, vi opererer med tre bundlinjer i alt, hvad vi gor: den okonomiske, den sociale og den miljom?ssige. Og fremtidens okonomi – fremtidens forretningsmodel, hvis den skal v?re konkurrencedygtig – skal give mening pa den miljom?ssige bundlinje. Vi ser uendeligt mange muligheder for et samfund baseret pa tillid, empati, generositet og ydmyghed over for den opgave, vi star overfor.
Men der er behov for at substantivere det, som de nye verdensmal (SDG’erne) giver en oplagt chance for. Den forste uge har det v?ret embedsm?ndene fra alle 196 lande, som har skulle sk?re aftalen til, til nar stats- og regeringslederne ankommer i denne uge. Jeg ma indromme, at jeg undrer mig over, hvorfor processen ikke er opdateret siden COP15, hvor det mildest talt gik galt. Og jeg har ogsa selv gaet rundt i den forgangne uge og t?nkt over, om man ikke burde ?ndre selve arbejdsgangene i FN forhandlingerne, hvis man skal gore sig nogle forhabninger om, at verdens lande vil reducere deres drivhusgasudledning i det nodvendige omfang under en juridisk bindende aftale.
Dette resulterer i op til femten ’optioner’ til hver paragraf – og altsa en meget lang tekst, nar COP’en starter. Men derfor kan man stadig gl?de sig over, at byer, regioner, firmaer, investorer og lokale autoriteter allerede nu forbereder sig til morgendagens verden og dermed forhabentligt oger det globale ambitionsniveau her pa COP21. Prisen for at gore for lidt er sa stor, at alle parter forhabentligt er mere forhandlingsvillige end tidligere set. Og derfor er klimakrisen mere end blot endnu en sag, der kan loses og arkiveres p?nt mellem dagpengeordning og skattelettelser. Der er noget grundl?ggende – strukturelt – galt med maden, hvorpa verdens forbrug og produktion er designet pa i dag. Det eneste, der realistisk har en chance for at skabe en v?rdig fremtid, er gronne visioner. Pa nuv?rende tidspunkt kr?ver FN-forhandlingerne konsensus blandt alle parter, hvilket er en smuk tanke, men i praksis kan den laveste, politiske f?llesn?vner hive ambitionsniveauet gevaldigt ned.


For megen kritik vil sv?kke det eneste interstatslige organ, vi har til at indga en bindende aftale. Ved det sidste forhandlingsmode i Bonn inden COP21 spekulerede mange ifolge den anerkendte rapporteringsservice ’Earth Negotiations Bulletin’ pa, om en mere hybrid form for forhandlinger, hvor alle parter ikke skal blive enige om alt, er vejen frem. Embedsm?ndene brugte al deres tid den forste uge pa at forsoge at fa noget politisk spiseligt ud af mere end 50 sider, der la pa bordet, da COP’en startede i mandags. Sneglefarten og de deraf folgende frustrationer i selve forhandlingerne har nemlig et lyspunkt: De mobiliserer en bred vifte af aktorer, der k?mper for en fossilfri fremtid lige nu. Alle disse ’udenomsaktiviteter’ er mindst ligesa vigtige som selve FN forhandlingsprocessen, men ma aldrig blive en undskyldning for, at konventionens parter ikke indgar den nodvendige og juridisk bindende aftale, vi venter pa og har brug for. Samtidig ma vi t?nke i alternative rammer for forhandlingerne, som vil blive livsnodvendige, hvis det viser sig, at det bliver ’another Copenhagen’.
Hvis vi ikke adresserer disse sporgsmal – hvis vi ikke loser systemkrisen – sa vil alle mader, vi forholder os til klimakrisen pa, slet og ret v?re symptombehandling. Heri ligger mulighederne for at samt?nke klimakrisen med de andre kriser i flere konkrete detaljer. 20 siders aftaletekst og 20 siders COP-beslutninger), hvilket stadig er et alt for langt et dokument at skabe politisk enighed om. Det sa vi til COP15 i Kobenhavn, som stadig spoger i klimakredsene under den ?ngstelige pamindelse ”not another Copenhagen”. Jeg vil ogsa rose reduktions-udmeldingsprocessen, som er et nyt tiltag siden COP15, hvor alle lande indvilligede i at udmelde frivillige, nationale reduktionsplaner (INDC’s: Intended Nationally Determed Contributions) forud for forhandlingerne i Paris. I dag vil jeg skrive lidt om en r?kke konkrete tiltag der maske kunne sikre fremgang i forhandlingerne. Pa denne made bliver forhandlingerne hurtigt et nulsumsspil, hvor enhver ’sejr’ for den ene part opfattes som et nederlag for den anden part, nar forskellige gruppers optioner ryger ud af teksten. Der er behov for at se pa alternative forhandlingsrammer, saledes at alle lande ikke skal blive enige om alt. Ogsa den anerkendte klimaforhandlingsforsker Robert Falkner har forslaet, at klimakonventionen bliver en sakaldt ”docking station” for mindre, internationale aftaler om delelementer i aftalen, som f.eks.
Derfor mener jeg, at flere, mindre aftaletekster fordelt pa emner og lande, der er specifikt interesserede i disse, burde l?gges frem til forhandling med UNFCCC som overordnet ramme.



Home remedies for herpes on lip quickly
Herpes test kit malaysia price
I need an energy download 64
  • Fialka, 02.01.2015 at 10:28:10
    Can cut back the severity if taken earlier than lysine.
  • SENAN_007, 02.01.2015 at 23:49:25
    Used to develop a 3D model of how viral RNA is recognised by this out for a remedy.
  • Samirka, 02.01.2015 at 11:27:20
    Editors of Shopper Guide (R), Publications International, Ltd., the writer.
  • malakay, 02.01.2015 at 23:25:43
    People within the United States have had plan to be able to avoid.
  • quneslinec, 02.01.2015 at 10:33:18
    Sickness and headaches Various genital.